Der var der nogle småting vedr. told og visum som skulle ordnes, men det tog ikke lang tid.
Hotelbilen måtte ikke køre med over grænsen, så der holdt en hotelbil fra vores næste hotel klar til at køre os videre.
Den kørte os de sidste kilometer ud til nationalparken ved det kæmpestore Iguazu-vandfald.
Herude lå vores hotel, Hotel San Martin.
Det ligger lige ved indgangen til nationalparken, og det havde en skøn have med swimmingpool.
San Martin er et godt, om end ikke helt nyt. Det ligger i en kæmpepark, og parken er grunden til at vi har valgt dette sted. Der er en fantastisk natur legeplads, der er en helt rigtig regnskov at gå igennem, men pas på ikke at fare vild og husk at smøre antimygolie på !
Vi lå ved poolen resten af dagen og fandt ellers ud af, hvad vi ville se de næste 3 dage her ved Iguazu.
Her i disse fugtige varme egne mødte vi også dyrearter, vi aldrig har set før.

Her på ses en slags næsebjørn, som er meget almindelig. Den er nysgerrig og ikke spor farlig.

Der er også leguaner i forskellige størrelser. Denneher var over 1 m. lang incl. halen.
Den rendte rundt ved swimmingpoolen.

Vi troede ikke at det kunne tage 3 dage at se et vandfald, men det kunne det. Vi kunne endda have brugt længere tid.
Så stort er det.

Det "ser langtfra godt ud" eller det ser godt ud langt fra.

Eet af verdens 10 vidundere, og absolut det største vandfald i verden.
Victoriafaldene i Afrika og Niagara mellem Canada og USA kan ikke være med i størrelse og skønhed - siger de, dem der har været alle 3 steder.

Ved ankomsten til Brasilien skulle vi sætte tiden 1 time frem, og da Danmark i nat sætter tiden 1 time tilbage, er der nu kun 3 timers tidsforskel. Lidt mærkeligt, for i går i Argentina var der 5 timers tidsforskel. Og vi er stadig på samme længdegrad.

Vi købte også ture til de næste 3 dage. 309 US$ - små 2000 kr.

Tirsdag den 01-11-05.
I dag så vi vandfaldene fra Brasilien-siden.
Vi gik ind i velkomstområdet og købte billet til nationalparken.
Udenfor holdt en shuttlebus, som kørte os de sidste 7 km. ud til vandfaldene. Herude gik vi nu ned ad stier igennem regnskoven, og pludselig stod vi lige ved siden af vandfaldet.
Det var storslået, og vi havde aldrig set noget lignende.

Foran dig kaster 6000 kubikmeter vand sig ned i slugten - i sekundet.. Det synes ikke muligt, men det er virkelig lige foran dig…pragtfuldt syn, måske naturens flotteste mesterværk nogesteds. Man bliver angst, man får respekt, det er bare så helt eventyrligt fantastisk, at man ikke kan forstå, at man ikke før er taget herned og set dette
Se lige på disse billeder. Fantastisk ikke?

Og så var dette kun en meget lille del af de i alt ca. 250 vandfald, som ligger på dette sted.
Vandet kommer fra Iguazu-floden, og lige i en slyngning, falder vandet ned i en Canyon. Det falder ned hele vejen rundt i slyngningen, og det er svært at forestille sig hvordan det ser ud. Og disse billeder er taget langt fra. Tæt på er det endnu mere storslået. Se billeder fra luften senere. Så kan man se, hvor storslået det er.

Det ene smukke syn efter det andet mødte os, og det var svært at lade være med at fotografere det.

Nyd billederne.
Et sted var der bygget en udsigtsbro ud midt i strømmen – meget tæt ved ét af de store fald.

Her gik vi ud, og vi blev smaskvåde. Det nedfaldende vand blev forstøvet, når det ramte bunden, og det hvirvlede op og ind over gangbroen.

Efterhånden nåede vi næsten helt op i bunden af kløften.
Her er det største og kraftigste vandfald. Det der kaldes ”Djævlens Gab”.
Vi kunne kun forestille os hvordan det så ud, for der var hvirvlet så meget vand op fra faldet, at det var helt tåget inderst i kløften.
Og sikken et bulder af de nedstyrtende vandmasser.
Vi skal lige huske på, at regntiden lige er holdt op, og floden har for kort tid siden været 8 m. over normal vandstand, så der var vand i kæmpemængder.

At stå her lige ved siden af det nedstyrtende vand og mærke kraften i det – er fantastisk.
Det kan ikke fortælles. Det skal opleves.

Her i bunden af vandfaldene kunne vi tage en elevator op til ”overfladen”, altså op til flodens vandspejl.

Og så stod vi her, både halvvejs oppe - og helt oppe, hvor de mange millioner kubikmeter vand væltede ud over kanten.
Fantastisk.
Vandet kommer meget langt væk fra og da der er meget strøm i vandet, fører det en mængde aflejringer med sig.

Det er derfor vandet er helt brunt.
At det ser hvidt ud på afstand, er kun fordi det er pisket op og forstøvet.

Det var svært at løsrive sig fra dette sted.
Men vi skulle videre. Vi tog shuttlebussen tilbage. D.v.s. vi stod af på halvvejen og blev kørt i en lille traktor tog rundt i regnskoven og ned ad skrænten til bunden af kløften.
Her i regnsskoven mødte vi mange næsebjørne og så en masse flotte sommerfugle.

Flere af dem havde ligefrem numre. Se lige nr. 89 her.

Nede ved floden ventede en stor gummibåd med et par kæmpemotorer på.
Vi blev iført redningsvest og sejlede nu ud på floden og op imod vandfaldenne.
Vi skulle have vores ”vanddåb”.
Nu så vi det hele nedefra og inden længe kom vi til de første vandfald. Mærkeligt at sidde hernede, hvor vandmasserne rammer vandet.
Der er så meget hvirvlen i luften, at det af og til kan være svært at trække vejret.

Vi fik vores vanddåb.

D.v.s., gummibåden sejlede ind under ét af vandfaldene, og vi blev gennemblødte af det hvirvlende vand.

Der er en frygtelig strøm i floden, men de kraftige motorer, pløjede sig nemt både op og ned ad strømmen og de mange strømhvirvler.

Ja, vil blev våde, selv om vi havde både regnslag og redningsvest på.

Resten af dagen slappede vi af ved poolen.
Om aftenen tog vi den lokale bus de 20 km. ind til byen Puerto del Iguazu.

Vi havde læst hvad C&C havde skrevet: "Ellers er der naturligvis andre Churrascaria restauranter i byen (det er det brasilianske navn for deres enestående restauranter, hvor man får skåret alt det kød man vil fra store store spyd i den kæmpegrill der er i et hjørne af restauranten ) - det skal opleves. Ønsker du ikke show kan Buffalo Blanco anbefales".
Altså gik vi på Restaurant Buffalo.
Det store salat- og tilbehørsbord var stillet op i midten, og man kunne selv hente det, man ville have.
Så gik tjenerne frem og tilbage fra grillen til bordene med store spid med al slags grillkød, og de fyldte bare på tallerkenen, indtil man sagde stop.
Det var rigtigt lækkert, og med en god flaske rødvin til, blev det 109 real = ca. 250 kr.
Vi tog bussen hjem igen. En taxa koster 70 real = 150 kr., men bussen kostede kun 3,75 kr. pr. person hver vej.

Onsdag den 02-11-05.
I dag kørte rejsebureauet os de ca. 30 km. over på Argentinasiden af vandfaldene.
Ved indgangen holdt der et lille tog, som vi kørte med ud til faldene.
Vi fulgte først den øverste rundtur og så det hele fra oven. Vi gik over gangbroer over vandfaldene helt ude ved kanten.
Et fantastisk syn og følelse.

Senere gik vi ned på den nederste rundtur, og også her var der udsigtebroer bygget ud i vandet.
Vi kom igen så tæt på, at vi blev meget våde af de oppiskede vandmasser.
På grund af de store vandmængder, var de nordligste udsigtssteder desværre lukkede. Det var farligt for turister at gå derud, for man var ikke sikre på, at udsigtsbroerne holdt til presset.

Det har været dejligt varmt de sidste par dage. Op til 30o.

Da det nu var så godt vejr, besluttede vi os for at tage en helikopter tur over vandfaldene.
Det kostede 60 US$ pr. passager.
Men de 10 min. var alle pengene værd.

Det kan nok ses af de efterfølgende billeder.

Her er vi ved at gå ombord.

Og her ser man vandfaldene langt fra inde midt i regnskoven.

Her er vi så næsten lige over faldene.

Dybet i midten er det, der kaldes Djævlens Gab.

Her er vi lige over Djævlens Gab.
Bemærk, at alt det brune er altså vand i kæmpemængder.

6.000 m2 vand pr. sekund løber der ud over kanten.
Heldigvis har de ikke samme afledningsafgift på bortledning af vand, som vi har herhjemme.

Et sidste billede af vandfald og regnskov.

Har du lyst til at se mere på vandfaldene, så klik på filmsapparatet og se en video fra YouTube.
Kræver Windows Media Player.

Du kan også se vores video fra vandfaldene - og fra helikoptorn. Klik her.

Resten af dagen tilbragte vi ved poolen.

Her fik vi endnu et billede af en varan. Også omkring 1 m. lang, men ikke den samme slags, som den der er vist tidligere.
De var nu meget fredelige overfor os mennesker, men de slås noget indbyrdes.

Maden på hoteller var ikke noget at skrive hjem om. Den samme buffet hver aften, så i aften valgte vi at få et par sandwich fra Roomservice i stedet for.

Overfor hotellet havde vi fundet nogle småboder, hvor de i den ene solgte drikkevarer til en noget anden pris end på hotellet. Så minibaren på værelset måtte huse vores egne øl og cola.

Torsdag den 03-11-05.
I dag oplevede et af verdens største naturkraft værker: Itaipu dæmningen. Det er en 8 km stor dæmning på grænsen til Paraguay, den har kostet så meget at det bla. er den der har resulteret i Brasiliens sidste økonomiske krise, renterne af lånet er svimlende, men i dag giver dette kraftværk også 25% af hele Brasiliens energiforbrug, + 95% af Paraguay.s
Vi havde lejet en bil med chauffør. Han kunne en smule engelsk og vi startede med at køre ud til verdens største vandkraftværk, Itapui.
Den ligger ca. 10 km. oppe ad floden, som danner Iguazufaldene.
Den er ikke andet end en halv snes år gammel, og den var så dyr, at Brasilien var lige ved at gå fallit. Man betaler stadig kæmperenter.

Her et oversigtsbillede over kraftværket

og et billede af selve værket med dens 16 kæmpeturbiner,

og til sidst et billede af det sted, hvor overskydende vand løber udenom kraftværket i en slags fladt vandfald.

Derefter kørte vi ned til grænsen – og over til Paraguay.

Herovre er alting billigere, så der er masser af boder og forretninger.
Brasilianerne køber specielt elektronik, såsom radio, tv og mobiltelefoner.
Vi var rundt i butikkerne og boderne og alle slags varer blev faldbudt.
Det eneste vi købte var et uægte Gussi-ur til 50 kr.

I forretningerne var der allerede pyntet til jul.
Her gør man altså mere ud af pynten end i Europa, men måske er det lige rigeligt.

Paraguay er et fattigt land.
Vi gik på restaurant for at spise frokost, og den eneste vi kunne finde, var denne ”sal”, som mest af alt mindede om et skolecafeteria.

Vi kørte derefter ned til det sted, hvor 2 floder løber sammen, og hvor 3 lande mødes.

På billedet her er vi i Brasilien. Argentina er ligefrem, og Paraguay er ovre på højre bred af floden.

Her var en lille cafe, hvor vi fik lidt at drikke.
Der var også en fotoplade, hvor vi har stukket hovederne ind i.

Nu forstiller vi indianerpigen Iguazu, som et sagn fortæller om.
Floden og vandfaldet havde været så voldsomt, at folkene troede, at guden, som boede i vandfaldet var blevet gal på dem, og derfor ofrede de Iguazu.
De kastede hende ud i vandfaldet, og hendes kæreste forsøgte at redde hende, ved at hoppe bagefter.
Siden har de 2 levet i floden.

Fredag den 04-11-05.
Vi pakkede vores ting fra morgenstunden og fik kufferterne opbevaret i receptionen. I eftermiddag skal vi videre nordpå.
Men vi havde tid til at besøge fugleparken, som lå næsten lige ved siden af hotellet.
Et stort område herinde i regnskoven var skånsomt forsynet med nogle kæmpebure, så dyrelivet næsten levede frit i naturen.
Her kunne man så gå rundt og se på de mange dyr – og specielt de mange flotte fugle.
Her er et nærbillede af Brasiliens nationalfuge, Tukanen.
Næbbet er ikke så voldsomt, som det ser ud, for det vejer faktisk så lidt, at fuglen virker gumpetung, når den flyver.
Tukanerne her i parken var meget tamme, som det kan ses af billederne.

Og lige et billede af en flot Trane, som dog ikke gad danse for os.

Kolibrier er der mange af, men de er svære at få øje på.
De smutter lynhurtigt rundt omkring og kun når de suger honning af blomsterne, står de stille i luften.

Det lykkedes mig ikke at tage et billede af honninghentningen.

Papegøjer er meget tillidsfulde, og de havde intet imod at sidde på arm.
Lige et par tukaner mere.

Der var også andre af regnskovens dyr i parken.

Her et par Anacondakvælerslanger, som er verdens største.
Disse var vel 4-5 m. lange, men de kan blive dobbelt så lange.
De var heldigvis lukket inde.

I butikken i tilknytning til parken, kunne man købe souvenirs m.m

Her tog jeg dette billede af en bænk, som er meget speciel.
Det er et stykke forstenet træstamme, som er poleret op.

Godt middag blev vi kørt til den lokale lufthavn, som kun lå 5 min. kørsel derfra.

Nu skal vi til Brasilien. Har du lyst til at læse om dette dejlige land, så tast her.

Fra Buenos Aires fløj vi til Sao Paulo, som er Brasiliens største by.
Her måtte vi vente i 5 timer på et ledigt fly til Rio de Janeiro.

Billedet her for oven er taget over Sao Paulo.
Vi synes vi fløj i mange minutter over sådanne højhuse, så de må fylde fantastisk meget. Og sikke en mylder der må være hver morgen, når alle beboerne slippes løs på vejen på vej til arbejde.

Udenfor Rio.s lufthavn blev vi mødt af en mand med et C&C-skilt, og han kørte os de 2½ times kørsel nordpå til feriehalvøen BUZIO.