New Zealand
4. uge

 

Torsdag 27-01-11.

Det småregnede, da vi stod op, men efter ½ time skinnede solen. Vi skal ud at se pingviner og Albatrosser i dag, før vi kører lidt længere nordpå.
Vi kørte ud på Otago halvøen udenfor byen, som viste sig at være noget af det smukkeste vi har set endnu.
Ude på spidsen var der lavet et Albatroscenter, hvor man kunne læse og se videofilm m.m. om de store specielle fugle, og om hvordan vi opføre os, for at bevare dem. Lidt Greenpeace-agtigt synes jeg. Disse mågeagtige fugle er jo kun på land 1 gang årligt for at udruge sine unger, og dette sted er det eneste sted, hvor det sker på fastlandet. Ellers er det på ubeboede øer længere sydpå.

Vi så nu ikke albatros her på stedet. Det er jo ikke yngle tid nu, og vi så dem jo også ude på vandet, da vi svømmede med delfiner
 

Her er vi på halvøen Otago, hvorfra man lige kan skimte Dunedin i bunden af fjorden
 

Lidt længere ude på halvøen.
 

Og endnu længere ude.
 

Her yderst på havøen er det så, at Albatrosserne yngler i november/december måned.
 

I stedet for at se albatrosser, gik vi ind på et pingvincenter, hvor vi havde 2 gode timer. Her er personalet helt nede på jorden og virker ikke som om de er ude efter turisternes penge, men gør alt hvad de kan for pingvinerne. Det er den guløjede pingvin, der er her. Der findes kun ca. 6000 tilbage af disse pingviner, og kun lige her i området. Det er de samme, der holder til på de forskellige strande, så personalet har givet dem navne og kender deres vaner.

Det var spændende at høre en stedkendt entusiast fortælle om ”sine” pingviner, som hun kendt som sine egne børn. I dag så vi dog kun ungerne fra dette års kuld, fordi forældrene er til havs for at søge føde til dem alle sammen. Forældrene kommer først ind igen i mørkningen, så dem får vi ikke at se.

Her på stedt havde man gravet ”skyttegravslignende gange” rundt i området, og overdækket dem med camuflage-net. Derved kunne vi komme helt tæt på de ventende pingvinunger, og det var spændende.

 

Her er 3 af de guløjede pingviner.
 

Pingvinerne bor i disse smukke omgivelser. Forældrene er på havet hele dagen, medens ungerne venter, skjult i vegetationen.
 

Ja, det ligner en fugl, og det er da også en fugl. Men det er også en pingvin.
 

De meste af halvøen bestod af disse smukke bløde bakker, hvor der gik tusindvis af får.
 

Her holder vi en pause under nogle kæmpetræer.
 

Flotte udsigter så vi overalt ude på halvøen.
 

Bagefter kørte vi ud til en strand, Sandfly Beach, hvor en sæl- og søløvekoloni holder til
Vi gik ned på stranden, hvor vi ”faldt” og først én stor pels-sæl, dernæst én mere med en stor unge
 

og lidt efter kom en søløve op af vandet og vandrede lige foran os op i klitterne.
 

Her i et nærbillede - en søløve.
En rigtig sjov og god oplevelse. Men går ikke for tæt på disse dyr, som egentligt er noget større i virkeligheden, end man lige forestiller sig.
 

Vi brugte så meget tid ude på halvøen, at vi opgav at køre videre. Derfor kørte vi tilbage til campingpladsen, hvor vi checkede ud fra i morges, og indlogerede os igen.

Dagens vejr: regn da vi stod op, sol efter 10 min. Og det holdt hele dagen. Skønt vejr, som gav gode udsigter overalt

Fredag den 28-01-11

I dag skal vi nordpå. Vi kørte først ind i byen for at se den gamle jernbanestation, som skulle være den mest fotograferede bygning i NZ. Den er bygget omkring år 1900 i typisk engelsk stil. Den er da også meget flot, både ind- og udvendigt.
 

Her er den så, i flot gammel britisk byggestil.
 

Og denne forhal slår vist alle banegårdes forhaller.

Så kørte vi nordpå langs Stillehavet og op til et sted, der hedder Moeraki, og hvor der ligger ca. 50 runde sten på stranden. Og det er sten på mere end 1 m i diameter. Ingen kan forklare dette naturfænomen, som lå på stranden, som næsten ser ud som Fur Nordstrand med molerskrænter ned til vandet.

Rullestenene ved Moeraki.
 

De er ikke sådan lige at trille med.
 
Derefter fortsatte vi til Oamaru, som er en større by, som er noget speciel. Alle husene fra midten af 1800 tallet er bygget i gammel viktoriansk stil, og mange steder var der udstillinger m.m. i de gamle varehuse, hvor personalet gik i tøj som dengang.
En flot hovedgade med disse flotte huse. Specielt 3-4 bankbygninger, court-house, rådhus, store handelshuse og endda en Opera. Spændende at se, og det hele ligger egentligt på en kun ½ km. lang gade.

Vi indlogerede os igen på Top 10 Holiday Park, som holdt den vanligestandard. Den lå næsen midt i byen

Herunder vises nogle billeder af de gamle huse.

 



 

 

 

 

Her i byen er der masser af pingviner. Både de blå pingviner, som findes rundt om hele NZ, men også de guløjede pingviner, som kun findes i 6000 eksemplarer her på sydøen. Dette er deres nordligste strand.

Vi købte en guidet tur til pingvinaften her på campingpladsen og vi var omkring 10 personer i alt, som i bus blev kørt ned til byen. Guiden viste og fortalte om byen og bygningerne og vi kørte op på et udsigtspunkt, hvorfra vi havde oversigt over hele byen og havnen.
Derefter kørte vi udenfor byen til en klippeskråning, hvorfra vi fra toppen kunne se ned på stranden, hvor der lå sæler og de guløjede pingviner kom op af vandet og vandrede over stranden og ind i vegetationen, hvor deres unger ventede ned længsel på at få noget at spise. Vi så også flere af ungerne under buskene.
Området var afspærret, så vi ikke kunne komme ned til dem.

Her er stranden, hvor Den guløjede Pingvin holder til.
 

Her kommer en af dem op af vandet og vandrer over stranden til vegetationen bagved, hvor dens unge står og skriger på mad.
 
Derefter kørte vi til de blå pingviners koloni. De blå pingviner er kun 30 cm. store og vejer kun 1 kg.
Vi blev placeret på en udkiksplatform, og da det begyndte at blive mørkt, kom pingvinerne i flokke op af vandet. Der kom vel omkring 200 op inden det blev helt mørkt. De vraltede op over klipperne og ind i buskadset, hvor vi kunne høre deres unger kalde på dem
Vi måtte ikke fotografere, for blitzene kan jage pingvinerne væk.
Men du kan se en lille videofilm fra stedet på YouTube - klik her.
 

Det var en god aftenoplevelse i dag. Det er sjovt at se dem vilde i deres naturlige omgivelser.

Lørdag den 29-01-11

I dag skinnede solen, da vi stod op kl. 8. men skyerne kom hurtigt drivende, dog uden regn. Kun 16gr.

Vi kørte ind i landet, hvor vejrudsigten siger solskin og varmere vejr, som det eneste sted i NZ. Som sagt, så gjort. Og det passede. Efterhånden som vi kørte igennem de vidstrakte græsmarker og lavområder og videre op i højderne, hvor bakkerne er fremherskende, men stadig græs- og får-beklædte, blev det mere og mere klart vejr og skyerne spredtes.

Heroppe i højderne er der mange store søer, og med store – menes virkelig meget store. De ligger i forskellige højder og det udnytter landet. Mellem hver sø er der lavet dæmninger med store vandkraftværk, som må lave en hulens masse strøm. Nogen steder er der mange kilometer mellem hver sø, men så har man bygget dæmninger og kanaler ned til den næste sø, hvor man så har et kraftværk
.

Her er det Benmover Power Station.
 

Heroppe i højderne (7-900 m. over havet) er vandet meget lyseblåt, men ikke så klart som ude vestpå. Farven skyldes mineraler fra bjergene. Men det er rent nok.

Som sædvanligt så vi den ene flotte udsigt efter den anden, og nogen gange kører vi i dalstrækningerne, hvor der er 10 km. ligeudkørsel uden en eneste krumning på vejen
 

I byen Omarama var vi inde og se et lille fåre-show, The Wrinkly Rams.


Bonden viste, hvordan man klipper får og fortalte alt om fåreavl.


Det var spændende at se, og specielt at se, hvordan han havde opdraget sine fårehunde til at lystre hans mindste fløjt. De kunne i løbet af 0,5 bringe en flok får hjem til farmen, selv om de var langt væk.

Hver bonde hernede har ca. 10.000 får, så det giver noget arbejde.
Det tager 2 min. At klippe et får, og det får klipperen 1,80 $ for (8 kr). Han klipper 200 får om dagen, så han har nok ondt i ryggen om aftenen.
Fårene bliver 5-6 år, og så slagtes de, for deres tænder er nedslidt, så de ikke længere kan æde.
Fårene giver uld fra 2. leveår og klippes 1 gang årligt. Forskellige arter af får giver forskellig uldkvalitet.
Om vinteren kan de ikke selv finde føde og skal derfor fodres. Overalt hernede ligger der nu store runde baller i grøn plastic. Det er deres vinterfoder, som bonden har avlet her i den varme tid. Hvert får skal have 1 kg. foder om dagen, så det bliver altså til 10 tons om dagen for bonden med 10.000 får
 

Her ser vi et sø-dambrug i det lyseblå søvand. Herfra solgte man ørreder til 75 kr. pr. kg.
 
Vi fortsatte nedad mod østkysten er og nu landet i byen Fairlie, lidt øst for den flotte Lake Takapo. En dejlig lille stille campingplads, hvor luften efter sigende er den reneste og klareste i hele verdenen. Og her er da også meget højt til himmelen.
Herunder et par billeder fra søen.
En bronce-statue af en fårehund er her opstillet ved siden af en lille massiv kirke, som begge har den bedste beliggenhed. Kirkearkitekten havde fået til opgave at bygge en kirke der er lige så rå, som tilværelsen som fårebonde her på stedet, og hunde-statuen er en hyldest til fårehunden, som ingen fårehyrde kan undvære.
 

Lake Takapo med sit lyseblå vand og den høje og klare himmel.
 



Altertavlen i den rå kirkebygning er ikke noget en kunstmaler kan fremstille. Det er den rå natur, nemlig et vindue ud over søen.
 

Lige et sidste farvel til Lake Takapo.

 

Dagens Vejr: sol fra morgenstunden, men straks efter overskyet. Efterhånden som vi kørte ind i landet lettede skyere, og det blev rigtigt dejligt sommervejr.


Søndag den 30-01-11:

I nat har der kun været 5 gr. Varmt heroppe i højderne, så det var lidt koldt at stå op. Men varmen kom nu hurtigt, uden at solen dog kom frem.
Så vi besluttede at køre til Christchurch, hvor der ifølge vejrudsigten skulle være som i eftermiddag og dejligt varmt. Og det holdt også stik.
Vi kørte først til Geraldine, hvor vi holdt en pause og derefter til Mount Hut, som er NZ.s bedste skisportssted med 5 måneders sæson. Vi kørte nu ikke helt op, for de sidste 10 km. var dårlig grusvej, og vejen var rigtig bjergvej uden autoværn og stejle skrænter.
 


Men der er en flot udsigt heroppe fra ud over lavlandet nedenfor. Her kan man rigtigt se, hvor grønt og frodigt der er overalt imellem alle læhegnene. Læhegnene er fyrretræer eller cedertræer på 5-8 meters højde, som er klippede som hække, både for oven og i siderne. De fleste marker er med græs, enten til direkte afgræsning af får og køer, eller til produktion af græsprodukter til vinterfoder til dyrene. Overalt har man vandingsanlæg. Nogle af dem er tæt på 500 m lange rør, som er hængt op over nogle hjul, og hvorfra der sprøjter vand. Vand og varme giver en flot lysegrøn nuance, som vi kender hjemmefra på nyspiret kornmarker eller nye græsmarker
 

Et sted holdt vi pause ved denne flotte flod med dens lyseblå klare vand. Her gik vi en tur langs floden og så mange flotte panoramaer ud over floden, 2 hængebroer og en stor sø, hvor lystfiskerne sejlede rundt i jet-både.


 

Vi fortsatte de sidste 80 km igennem dette frodige lavland, inden vi kom til Christchurch, hvor vi indlogerede os samme sted, som sidst vi var her. Nu håber vi ikke, at det med jordskælv er blevet en vane for pladsen, for det ønsker vi faktisk ikke at være vidne til.

Dagens vejr: først koldt og skyet, efterhånden varmere og til sidst lidt sol. 22 grader i Christchurch.

Mandag den 01-02-11.
 
Dagen startede kold og overskyet. Vi besluttede at køre ud på Bank halvøen til havnebyen Akaroa.
 

I forstaden Lyttelton så man flotte gamle huse, som nu er afstivet efter efterårets store jordskælv.
 
 Det var en flot køretur op og ned ad bakkerne og ud og ind imellem fjordene. Akaroa er et rigtigt lille feriested, som ligger beskyttet inde i en dyb fjord. Der var dog ikke så meget at se på, så vi kørte hjemad igen.
 
Vi holdt på en rasteplads, fordi solen var kommet igennem, og den ville vi nyde. Vi sad der nok et par timer og spiste vores frokost, som vi jo havde med i bilen. En politibil kørte også ind på rastepladsen og spurgte, om vi havde tænkt os at campere der. Det havde vi nu ikke, men han sagde, at det var et problem, med alle turisterne, der bruger alle rastepladserne som toilet. Det er noget griseri. Efter at han fandt ud af, at jeg gammel kollega, fik vi os en længere snak om politiet her og der. Det viser sig, at problemerne er de samme i Danmark, som de er i NZ. For mange gamle politifolk og for få ansøgere i den yngre ende.
 

Vi var hjemme på campingpladsen igen ved 19-tiden og tilberedte os igen en dejlig kæmpestor bøf af dejlig mør NZ.landsk oksekød. Politimanden fortalte for øvrigt, at NZ eksporterer 80 % af sin fødevarerproduktion, og det er først og fremmest okse- og får/lammekød.

Dagens vejr: Først overskyet og enkelte regndråber. Under 20 gr. Senere på eftermiddagen kom solen igennem til et par og tyve gr.

Tirsdag den 02-01-11.

I dag måtte vi så pakke vores ting sammen i vores kufferter, for vi skal aflevere bilen kl. 14.

Vi har haft bilen i 25 døgn og kørt 4000 km. uden en skramme og uden anden slitage, end at sengetøjet nu trænger meget til at blive vasket. Det var heldigvis mørkeblåt, så det kunne ikke rigtigt ses, men det kunne efterhånden lug-tes – synes vi. Sengetøj, viskestykke, gasflaske, karklud og sågar tændstikker til gasapparatet, fulgte med i bilen, da vi hentede den. Gasapparatet har vi overhovedet ikke brugt, for på alle campingpladserne var der fine køkkener, som vi lavede mad i og overalt var der gratis grill, så vi fik ikke engang brugt de 3 kg. Grillkul vi købte, før vi var på den første campingplads. Skidt nu med det, for det andet var bedre.

Inden da nåede vi ned i Botanisk have og så det store drivhus og alle de flotte blomster derinde. Så sad vi i solskinnet og afleverede bilen kl. 14. Alt var i orden, og vi tog en shuttlebus til lufthavnen.

1 times flyvetur, og vi var i Auckland. Lufthavnsbussen kørte os til byen på 40 min. Og vi fandt hurtigt vores hotel, All Seasons, som vi i sidste uge bestilte over internettet.

Det er et lille værelse, men pænt rent og med køkkenfaciliteter, køleskab og endda vaskemaskine. Og så ligger det lige midt i Centrum.

Kl. var over 8 om aftenen, da vi var indlogeret, så vi fandt en Kebab-butik og købte en kebab med op på værelset.

Dagens vejr: højt solskin hele dagen. I Auckland er der også varmt efter at solen er gået ned. Og det gør den 1 time tidligere, end nede sydpå.

Onsdag den 03-02-11:

I dag er det overskyet, men varmt. Vi spiste morgenmad på hotellet og gik derefter rundt i byen fra kl. 10 til kl. 17.

Her er først lidt om landets største by:
Auckland er stedet som de fleste tilrejsende møder, når de ankommer til New Zealand og det er samtidigt den største by i New Zealand, med over 1 million Indbyggere eller en fjerdedel af hele New Zealands befolkning.
Auckland ligger ud til Hauraki bugten og det siges at alle i Auckland har en båd og det er derfor byen også kaldes for "City of sails" eller på dansk "Sejlenes by".
Auckland er bygget oven på hundredvis af uddøde vulkaner og byen strækker sig ud over et kæmpe område. Dette gør at Auckland på mange måder ikke føles som en rigtig storby, når man går ned af Queens Street som er Aucklands hovedgade. Byens centrum er faktisk meget lille i forhold til f.eks. København, så det er ofte derfor at man høre at folk sige: "Brug ankomstdagen til New Zealand på Sightseeing i Auckland og forlad byen på anden dagen, for at komme ud og se det rigtige New Zealand".
Hvis man alligevel har tænkt sig at bruge et par dage i Auckland, så overvej at købe et dags pas til Hop on / Hop off bussen. Den kører i 2 cirkler rundt i byen og stopper ved de vigtigste attraktioner. Bl.a. Auckland Museum, Sky City, Kelly Taltons Underwater world og Mt. Eden. Husk at holde øje med tiderne.
City: Ja, Auckland har måske ikke Wellingtons charme, men der er alligevel masser af se på, hvis man bevæger sig lidt væk fra Queens st. Når man nu alligevel er her, så kan man da ligeså godt gå på lidt window shopping op og ned af Queens st.
Der er masser af butikker, men hold på pengene, for ejerne ved godt at det er her turisterne kommer, så gå i stedet en tur igennem universitetsparken Albert Park eller tag en tur op i Sky City tårnet.
Der er også mulighed for en gåtur på Auckland Harbour bridge, hvis man altså ikke er bange for højder. Til Americas Cup i 2003 blev der bygget en ny havnefront og her kan man nyde en dejlig brunch the New Zealand way eller måske bare en kop kaffe. Det er endda muligt at komme på en tur ud i Hauraki bugten med en Americas Cup båd.
 Hvis man ikke er til det hurtige, så er det også muligt at tage et roligt cruise med Fullers. Deres både ligger nede forenden af Queen st. i den gamle færge terminal. Fullers tilbyder sammen med de andre selskaber forskellige ture rundt i bugten, så man kan få nydt Aucklands smukke skyline eller måske en tur over på Rangitoto Island.
Syd for Queens st. ligger bydel Parnell. Med sine gamle victorianske huse, så er det en hyggelig bydel at tage en spadsertur igennem.
Hvis man mere er til hektiske markeder, så ligger der nord for Queens st. et marked Victoria Market, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer.
Højdepunkter: Rangitoto Island ligger ude i Hauraki bugten og er en vulkan øen. Fullers bringer en ud til øen, hvor man kan vælge at tage en kort spadser tur, eller den lidt længere tur op på toppen af vulkanen. Det sidste kan især anbefales, idet man får en fantastisk udsigt til Auckland Skyline. Bare husk at holde øje med tiden, hvis man tager med eftermiddagsbåden, da den ikke venter på en og så skal man overnatte i det fri.
Når man er i Auckland, så bør man også besøge det flotte krigsmuseum i Auckland Domain. Museet er utroligt flot og byder på nogle fantastiske udstillinger fra anden verdenskrig, New Zealands historie, samt dyrelivet.
Når I har besøgt museet, så tag en tur op i Skytower og nyd udsigten ud over Auckland. For det vovemodige, så er der også mulighed for at springe ud i Bungy fra tårnets top. Hvis man ikke er til vilde adrenalin kicks, så hold øje med uret der viser den næste springer og se personen suse forbi vinduerne og ned imod Aucklands gader. Det gode tip: Tag en båden til Davenport på den anden side af Hauraki bugten og check ind på et af de mange B&B´s der ligger i byen. Selvom byens navn minder om noget man ville kunne finde i en Stephen King bog, så er byen meget hyggelig med alle sine historiske bygninger. Der er også en masse caféer hvor man kan nyde en billig - i danske forhold - cafe latte til udsigten af Auckland.
Hvis man har tid og kondi til det, så kan man også tage en 10-20 minutters gå tur op på Mount Victoria for en endnu bedre udsigt ud over bugten.
 

Vi var først oppe i SkyTower i 220 m.s højde, hvor der er en udkiksplatform hele vejen rundt. Fantastisk udsigt.


 Her er noget af gulvet af glas, og det er svært at få sig selv til at træde derud, for man kan se lige ned på vejen 220 m under os
 
Heroppefra er der en fantastisk udsigt ud over den moderne by Auckland. At billederne er lidt blå, skyldes de mørktonede vinduer, der er hele vejen rundt.

Heroppe kan man også gå Skywalk. Man går en tur rundt om tårnet udenfor på en kun 1 m. bred gang, der er uden rækværk. Man er selvfølgelig spændt fast med en sikkerhedsline, men alligevel.
Man kan også hoppe et 192 m højt bungy-jump, hvor man kaster sig ud i en elastik helt heroppe fra. Selve bungyet er dog ikke ret højt, men så pludselig slækkes linen, og man farer nedad mod jorden og bliver først bremset til allersidst. Der skal nu mod til.
 

Panorama over byen mod syd
 

Ellers gik vi bare rundt og kikkede på byen og forskellen på de nye skyskrabere og de huse, som nybyggerne byggede for 150 år siden. De ligger klinet op ad hinanden


Vi gik også på havnefronten og så de forskellige kæmpestore sejlbåde fra America Cup og andre privatejede luksusskibe, både med sejl og med motor. Et enkelt krydstogtskib lå der da også. Her i havnen er der selvfølgelig også ænder, og denne er een af de store.
 

Gammel bygning set i en moderne bygnings spejlbillede.
 

Ved 5 tiden om eftermiddagen var vi blevet trætte, så vi gik hjem til hotellet og slappede af, indtil spisetid ude i byen.
I morgen skal vi jo hjem og tager lufthavnsbussen næsten lige udenfor hotellet til lufthavnen kl. 11 NZ-tid.

Så er vi hjemme næste formiddag ved 10-tiden, men dertil skal så lægges tidsforskellen på 12 timer, så det er en lang flyrejse. Vi håber ikke, at  tyfonen, som skulle hærge nordaustralien i nat, får indflydelse på vores flight. Det er jo den vej opad vi skal, og måske bliver vi nødt til at flyve en omvej. Vi får se.

Dagens vejr: først overskyet med et par og tyve grader. Senere gik der hul på skyerne, og det var dejligt sommervejr resten af dagen.

Torsdag den 03-02-11.

Hjemrejsedag. Vi checkede ud fra hotellet kl.11 og tog lufthavnsbussen til lufthavnen.

En flot ny lufthavn, hvor der er god plads, og hvor indcheckning og sikkerhedskontrol forløb helt uden ventetid. Dejligt. Flyet fra Hong Kong, som vi skal flyve med, er ankommet og intet er forsinket af orkanen ved Australien. Det var vi ellers bange for, for den befandt sig ved midnatstid lige i vores flyrute. Nu er vi mere bange for flyveturen fra Frankfurt til Billund og er spændt på, om der er transportstrejke i Danmark på fredag formiddag, hvor vi gerne skulle lande.

Resten af hjemrejsen forløb planmæssigt og lige til tiden. Ingen problemer, bortset fra, at det altså er svært at sove i et flysæde. Så vi var godt trætte og møre, da vi endelig fredag formiddag kl. 0945 nåede til Billund. Børnene havde sat vores bil ude i lufthavnen, så vi kunne frit køre derfra uden ventetid.

Og nu er vi så hjemme igen – med en helt masse nye indtryk og oplevelser i bagagen.

Det var en rigtig dejlig ferie, og vi vil huske den i resten af vores liv.

Til Lysholms hjemmeside.

Til forsiden.