New Zealand
2. uge

 

Torsdag den 13-01-11.

I dag så vi først The Glowworm Cave, som er en underjordisk hule med stalaktitter og hvad dertil hører. Det specielle her, er de tusindvis af Sct. Hans Orm, som lever her. Jeg har tidligere skrevet om disse mærkelige skabninger, som egentligt kun lever 1-2 døgn, fordi de er født uden mund og derfor ikke kan tage føde til sig. Men i den korte tid kan de formere sig til æg og larver, som er 9 md. om at blive til et insekt – for derefter at dø inden 2 døgn. Det er larverne, som har et ”lys” i enden. De hænger ned fra klippevæggen som perler på en snor. Dem vi så i Hot Water Beach var ca. 3 cm. Lange, men her i hulen var de 20-30 cm. Lange.

Sådan fik vi fortalt under vores besøg i grotten. Hjemmesiden om de danske Sct. Hansorm, som der er henvisning til tidligere, har dog en anden historie om skabningerne.

I Glow Worm Cave måtte vi ikke fotografere. Men andre har gjort det, og billederne herunder er fundet på nettet.

I grotten sluttede vi med en lille sejltur rundt på floden under jorden og herinde var der tusindvis af Glow Worm under loftet. Fantastisk.

Herunder løber floden ud af grotten.

 

Vi så også en anden hule, Aranui Cave, hvor der var en fantastisk masse stalaktitter, og hvor vi måtte fotografere.

Herunder er nogle billeder inde fra grotten, som var fuld af stalaktitter.

 

 

Desuden havde vi tid til at gå en tur i Bushen omkring hulerne.
Her er regnskov og floden skifter imellem at væren ude i det fri og inde under klipperne.


 
 

Så fortsatte vi en dejlig køretur på 3-4 timer til Rotorua. Flotte udsigter undervejs. Vejene hernede er gode og brede, og der er ikke ret meget trafik.
I Rotorua fandt GPS.en hurtigt Top 10 Holiday Center, hvor vi fik en dejlig plads. Alt på disse campingpladser er pinligt rent og nyt og folk er fantastisk flinke til at gøre rent efter sig.

Vi gik en tur i byen og så bl.a. flotte bygninger og Goverment Garden og den meget flotte gamle badeanstalt Blue Bath, som er en 100 år gammel bygning med badeanstalt. Her er alt nemlig termisk og det varme vand er gratis. Her blev verdens første opvarmede udendørs swimmingpool også lavet.
 
Her ses det gamle rådhus bygget i rigtig kolonistil
 
Og overfor lå indgangen til Goverment Garden med et flot indgangsparti og med en flot have.
 
Maori-figurer vogter indgangen.
 
Dette er Blue Bath, et tidligere badeanlæg med termisk varmt vand direkte fra undergrunden.
 

 

Vi var også i indkøbscenter. Og det skal siges, at de overgår f.eks. Metro med udvalg og storslåethed.
Priserne er nogenlunde som i Danmark, men ønsker man en ordentlig steak, får man 3 gange så meget kød som i Danmark. Og vi har endnu ikke prøvet at købe en sej bøf.

Oksekød er billigt her. En rombsteak koster ca. 50 kr. pr. kg., og så vejer den somme tider over ½ kg.
Til sammenligning koster kyllingebryst ca. 72 kr. pr kg., og en svinekotelet koster såmænd 100 kr. pr. kg.
Så prøv at gæt, hvad vi spiste mest af hernede.

Læs om Rotorua og omegn her.

Dagen vejr: som de foregående. Stadig sol og spredte byger.


Fredag den 14-01-11.

I dag kørte vi et par km. uden for byen til en Maori-landsby ved navn Whakarewarewa Village. Byen er nærmest indrettet som et frilandsmuseum, men maorierne bor her stadig. Her så vi hvordan maorierne bor og lever sammen med den kogende undergrund. De laver mad direkte i jorden og går i varmt bad flere gange om dagen. Så må de dog også døjes med lugten af rådne æg, som svovlet i undergrunden hele tiden udspyer. Beboerne viste en glimrende show med krigsdans mm i de gamle kostumer

Herunder ses billeder fra Maori-landsbyen:

Her bor de altså, midt i den rygende undergrund.
 

Vandet er nogen steder kogende. Og det er fyldt med forskellige kemiske stoffer
 

Her er byens lille kirke.
 

Kogende mudder op af jorden.
 

Lige udenfor landsbyen sprang en stor gejser ved navn Pohuto 30 m op i luften. Det er fordampet vand, som udspyes fra undergrunden via et hul i jordoverfladen.
 

Byens bagudgang - flot dekoreret.
 

Dette er byens badekar. De fyldes med det varme vand fra undergrunden, og så går maorierne i bad.
Cementgulvet her var så varmt, at man ikke kunne gå på det med bare fødder.
 

Flotte Maori-piger
 

Og flotte Maori-mænd optrådte og sang for os.
 

 

Byens forsamlingshus med udskæringer og pynt.
 

Og sådan ser det ud indenfor.
 
Resten af eftermiddagen slappede vi af på campingpladsen.

Om aftenen blev vi hentet af en bus og kørt ud til Mitai – familien.
John er maori og taler ikke blot sit eget sprog og engelsk, men han kan også byde velkommen og lave skæg på mindst 25 sprog. Så mange forskellige nationaliteter dukker i gennemsnit op hver aften hos Mitai-familien for at nyde en hangi, et maori-måltid tilberedt i en jordovn, og et maori-show.
Med sang, dans, musik og gymnastiske øvelser viser unge maorier, hvordan deres forfædre levede, da de kom til New Zealand for ca. 1000 år siden.
Her er maden klar til at blive kogt. Den sænkes nedad og der lægges et låg over, og så sørger jordens varme for tilberedningen
 
Nede ved floden gjorde 8 maorier i fuld krigsmaling deres entre - sejlende i en krigskano. Det var fint arrangeret og meget autentisk.
 
Og derefter så vi deres show i en rekonstrueret landsby fra dengang.

5-8 piger og lige så mange mænd viste os et glimrende show med gamle Maori-danse m.m.
Efter det spiste vi så maden fra jordovnene. Det smagte godt og der var rigeligt af det. Det bestod af ris, kartofler, salat, kylling og lammekød. Derefter kager som dessert og kaffe og the.
Da vi var færdige og det var blevet mørkt, gik vi en tur ud i skoven, hvor vi fik fortalt om planterne og vi så da også Sct.Hansorm i flodskrænterne. Efter en glimrende aften, blev vi kørt i bus tilbage til campingpladsen.

Dagens vejr: som alle de øvrige dage.

 
Lørdag den 15-01-11.

Vi pakkede bilen sammen og fortsatte nu køreturen mod Taupo, som ligger lige ved den største sø, Tauposøen. Også her er der termisk aktivitet, og afløbet fra søen giver mange vand/flodaktiviteter, såsom riverrafting, kajaksejlads, bungijump m.m.

På vejen dertil holdt vi ved Wai-O-Tapu, som et et vulkansk wonderland.
Bløøøp, bløøøp lyder det ved den evigt boblende mudderpøl, der er den største af sin art i denne region. Selve parken er den mest farverige af regionens termiske områder, hvor forskellige typer mineraler farver de små pools og søer turkisblå, grønne, gyldne og rustrøde. Den flotteste er Champagne Pool, hvis navn kun skyldes søens farve og bobler, for ingen drømmer om at drikke det 74 grader dampende og syreholdige vand.
Parken er også hjemsted for Lady Knox-gejseren, der springer een gang i døgnet kl. 10.15 og når 20 meter op i luften.
Overalt har man lugten af rådne æg i næseborene.
 

Her venter vi på, at Lady Knoz-gejseren skal begynde at udspy sine skoldhede vanddampe.
Vi havde læst, at den springer hver dag kl. 10.15, men det var ikke af naturlige årsager. En parkbetjent kom og fortalte lidt om fænomenet, og han puttede et stykke sæbe ned i hullet, og derefter begyndte den at springe..
 
Og her er den så kommet i kog.
 
Herunder er der så indsat en billeder fra det særprægede område:
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
I Taupo fandt vi ind på Top 10 Holiday Parks campingplads.


Vi gik en tur på et par timer langs floden i det kuperede område.
 

Undervejs krydsede vi en lille strøm, som kom fra et termisk område. Nå vandet løb ud i floden, var det mere end 40 gr. Varmt, og mange badede i og ved udløbet.
 





Vi kom ud til Huka-Falls, som egentligt ikke ret langt nedad, men da det er den op til 100 m brede flod, der pludselig bliver presset ind i en 15-20 m. bred kløft, bliver det til et buldrende kaskade af vand, som skummer og sprøjter. Her løber 200.000 liter vand igennem hvert sekund.

Dagens vejr: det samme som de øvrige. Solskin med spredt skydække.
 
Søndag den 16-01-11.

I dag skal vi køre langt, men det blev en meget flot køretur.
 Først ned langs Tauposøen


og så igennem den store nationalpark Tongariro forbi det snedækkede Mount Ruapehu på 2797 m
 
Bjerget er en sovende vulkan og rundt omkring heroppe i højlandet, ser man da også damp fra huller i jorden eller mindre varme søer.
 
Derefter kom vi igennem landbrugsland igen med mange bakker, som dog efterhånden fladede ud, indtil vi kørte langt igennem fladt land. Helt mod syd kom vi helt ud til vestkysten, presset derud af bjergkæden, der hernede når helt ud til havet.
 
Snart var vi i Wellington, landets hovedstad. Vi havde kørt hele dagen, så vi slappede bare af på campingpladsen.

Wellington er New Zealands hovedstad. Med bjergene i ryggen ligger byen presset ned mod vandet og det flotte Cook Strait. Centrum er lille og kan ubesværet udforskes til fods. Ved havnefronten ligger talrige caféer, men kig også forbi Courtenay Place, hvor der er et rigt udbud af restauranter og et behageligt natteliv. Glem ikke Wellingtons absolut største attraktion Te Papa Tongarewa (New Zealands nationalmuseum), der er et must for alle besøgende. I denne super moderne, højteknologiske bygning kan man lære meget om New Zealands natur, kultur og historie.
Det er her fra byen, man sejler til Sydøen.  

Dagens vejr: gentagelse af tidligere dages vejr, Dog er det noget mere blæsende hernede syd og vestpå.
 
Mandag den 17-01-11:
Vi stod op kl. 0415, for vi skulle med færgen til Sydøen kl. 6 og skulle være i terminalen 1 time før. Da vi kørte til færgen kom der ganske lidt støvregn, det første regn vi har set hernede. Men efterhånden som dagen gryede, forsvandt skyerne delvist, og det blev fint vejr igen. Sejlturen tager 3 timer, og den sidste time kan man nyde den flotte indsejling igennem lange sunde og fjorde til landingsstedet, Picton.

Herunder ses nogle billeder fra sejlturen.




 
Efter ilandkørsel kørte vi østpå gennem Marlborourgh-distriktet, som er NZ.s v indistrikt. Mellem høje græs-afsvedne bakker lå vinmarkerne hvor vinden ikke kommer til dagligt. Det er tilsyneladende mest hvidvin de laver hernede, men vi drikker jo helst rødvin, så vi køber i Supermarkederne. Vinen hernede er dyrere end i Danmark. Vi gav ca. 125 kr. for en nogenlunde god NZ landsk rødvin i karton m. 3 liter. ”Billigvin” af rødvinstypen koster 10 $ = 46 kr. pr. flaske.

Vi havde en flot køretur ud til østkysten og holdt rast en gang imellem på en rasteplads . I et Spaceships har vi jo det hele med os, så vi kunne hurtigt anrette et frokostbord på et offentligt sted. Det er skønt.

Også med en lille "morfar".
 

Vejret artede sig således, at skyerne blev brændt af og det blev vejr som vi efterhånden er vant til.


Vi fortsatte ned langs østkysten og kørte igennem fantastisk smukke områder.
 
Vi holdt ind på en rasteplads langs vandet, og det viste sig at være en sælkoloni, som holdt til mellem klippeøerne i brændingen. Vi så mange sæler, og i øjeblikket har de unger af størrelse, så de er meget legesyge. Det var sjovt at se dem lege og udfordre hinanden.

Døsige ligger de newzealandske pelssæler og slapper af i solen på klipperne langs med kysten både nord og syd for Kaikoura, men specielt ved Ohau Point, 30 km.nord for  Kaikoura.
Godt nok ser de sløve ud, men tag ikke fejl. Kom ikke for nær.
Nærkontakt med en sådan basse på et par hundrede kg. er ikke ønskelig. Især i yngletiden kan de være aggressive.
Her en sælmor med en ca. 2 md. gammel unge.

 
og her endnu nogle stykker på klipperne, hvor de kan være i fred for farlige dyr i vandet, f.eks. spækhuggeren, som også lever her.
 
Vi fortsatte til Kaikoura, hvor vi slog lejr. Det er en rigtig ferieby. Her er hvaler i højsædet. Herfra kan man sejle eller flyve i helikopter ud og se hvaler.
Vi så én i Kolding Fjord i fjor og én i Vejle fjord i sommers, så det trækker ikke så meget.
Men vi vil ud at svømme med delfiner. Alle ture er desværre optaget de næste par dage, så nu får vi se, om det bliver til noget.

Vi kørte ud på halvøen udenfor Kaikoura, hvor der var et fantastisk panorama ud over østkysten.






Se lige mågen i forgrunden, hvor den gør sig til for sin mage. Og se klippeformationen i baggrunden. Speciel ikke?
 

Bakket landskab indenfor kysten.
 
Dagens Vejr: som vi efterhånden er vant til. Dog måske lidt mere skyet. Og de har lovet regn i morgen. Men det tror vi ikke på.
 
Tirsdag den 18-01-11.

I dag var der heldigvis et par afbud på delfinturen, så kl. 1215 mødte vi op hos firmaet. Det var godt nok dyrt, men det viste sig at være pengene værd. 165 $ (750 kr.) pr. person.
 

Vi klædte om til våddragt og fik udleveret snorkel, maske og svømmefødder. Så blev vi kørt ned til havnen, hvor firmaets lille katamaranbåd lå, og så sejlede vi ud.
 

Undervejs ud så vi en del Albatrosser, disse store fugle, som kun er på land når de yngler. Ellers flyver de rundt over havet med deres store vinger, som kan blive op til 3,6 m. fra vingespids til vingespids. De flyver meget elegant og ligner lidt svæveflyvere, når de sådan svæver rundt, næsten uden at bruge vingerne..
 
Vi synes vi sejlede meget længe og havde næsten opgivet at se delfiner, da den anden båd fandt dem.

"I skal synge, skrige og råbe i snorkelen, for så kommer delfinerne" sagde guiden, inden vi hoppede i.
I løbet af kort tid dukker de første nysgerrige Dusky-delfiner op.
Detturkisfarvede vand er noget uklart, og man kan kun se et par meter, men det gør ikke noget, for delfinerne er meget nysgerrige, og de sniger sig helt ind på een og svømmer meget tæt under os. Gerne 3-4 stykker sammen. Snart kommer der et nyt hold, og efter en pause, tror man næsten de er blevet væk, men så er de der igen.
De virker tamme og legesyge. Man må ikke røre dem, men de er ikke farlige.

En dusky-delfin bliver højst 2 m. lang og vejer 6o-90 kg. hver. De lever kun her på østkysten af Sydøen og lever i flokke på fra 100 til over tusinde individer i hver flok.

"Vores" flok var nok på et par hundrede stykker.
Det er en hel suveræn oplevelse at svømme sammen med disse prægtige dyr.

Det første billede her er et billede fra "delfinsvømmefirmaets" reklame, men det er da flot. De øvrige fotografier er autentiske.
 

De sprang op af vandet og flere slog saltoer i luften.
 


Når de var kommet for langt væk fra båden, blev vi samlet op og sejlet hen til dem igen. Det gjorde i 3 gange i alt, og vi fik svømmet nok med dem. Vandet var 18 gr. Varmt, og selv om vi havde våddragt på, blev det noget koldt.
 

Da alle var kommet ombord, fik vi varmen og tørt tøj på, og så optog båden forfølgelsen af delfinerne. Da vi nåede op til dem, begyndte de at lege for os. De sprang foran båden og viste sig rigtigt frem. De svømmede under båden og umiddelfart foran den, selv om vi egentligt havde en god fart på.
 

Se dette herlige billede af den specielle new zealandske Duski-delfin, som jeg var heldig at fange over vandet.

Vi sejlede hjemad i de høje dønninger, og pludselig så guiden noget interessant. Vi sejlede nærmere, og så kom vi på Whale-watching. 3 Killerwhales (Spækhuggere) var oppe at trække luft, og det gør de 10-15 gange med kort tids mellemrum.  

Guiden sagde, at vi var meget heldige, for det er meget sjældent, at de selv ser hvaler på disse delfinture.

Det var fascinerende at se disse dyr, som egentligt ikke er hvaler, men verdens største delfin.

 Rygfinnen på de 2 af dem vi så, var ca. 1,8 m. høj og så kan man selv tænke sig til, hvor store de egentligt er.
 

Vi sejlede helt tæt på dem og så rigtigt de prægtige dyr. De er letkendelige, fordi de er hvide på bugen og har en hvid plet på kinden.

Det var meget specielt at være så tæt på disse store dyr, som egentlig er de eneste hvaler, der kan være farlige for mennesker. De spiser gerne både pingviner og sæler, og måske også et svømmende menneske, hvis uheldet er ude.

Det var en rigtig god tur og dagen var reddet.

Dagens vejr: overskyet næsten hele dagen og enkelte regnbyger, men ikke meget, og det var medens vi var til havs.

Onsdag den 19-01-11.

I dag pakkede vi sammen og kørte sydpå. Først gik det langs vandet, hvor vi så mange sæler sole sig på klipperne i vandkanten. Siden gik det lidt ind i landet og op i højderne, hvor de store bakker med afsvedet græs er fremherskende. Får er der alle vegne.
 


Hernede er træerne meget store. Se lige disse fyr- eller pinje-træer, som er kæmpestore.


Senere gik terrænet nedad igen og vi kom igennem grønne lunde, hvor der blev dyrket grøntsager og vin. Et par store vingårde er der også her. Det er mest hvidvin de producerer, og i supermarkederne kan man se, at vinen er noget dyrere hernede, end hjemme. En rimelig god flaske rødvin koster 20 $ = 95 kr. 3 liter landvin i karton kan vi dog få for næsten samme pris, og det er godt nok på en campingplads om aftenen, hvor der er koldere, en vi er vant til på en dansk sommeraften.
 

Vi fortsatte til sydøens hovedstad Christchurch med 360.000 indbyggere. Vi ved nu ikke hvor alle de mennesker bor, for inde i Centrum var der roligt og ikke ret meget trafik. Og der er ingen højhuse af betydning.
The Garden City, som byen også kaldes, byder på et smukt sceneri af bugtede floder, den botaniske have og et væld af farvestrålende blomster. Havebyen er som skabt til afslapning, så hvorfor ikke tage på en orienterende tur med sporvognen.
 

Pas på Ella, der kommer en sporvogn i gaden med de typiske kolonihuse.
3 gamle sporvogne fra 1925 kører stadig en rundstrækning på nogle kilometer i centrum, og under turen fortælle sporvognføreren om alt vi kommer forbi. Og hvorfor ikke tage en tur. Vi har jo ikke kørt i sporvogn, siden vi boede i København sidst i 60-erne.
En billet gælder 24 timer, og man kan stå af og på, hvornår man vil.

 

Vi var også inde og se domkirken, som var meget flot både udvendigt og indvendigt.


 

NB: Efter jordskælvet den 22-02-11 er denne flotte kirke desværre kommet til at se sådan ud:

 

 

 

 

Byens omdiskuterede kunstmuseum og kulturhus.
 
Oppe bag museet er der en stor park og en botanisk have. Der var alle former for planter, træer og blomster, og det er meget flot arrangeret i den store dejlige park.

Vi kommer tilbage til byen senere, så du må vente med at se billeder fra haven til den tid.
 
Vejret i dag: højt solskin og meget varmt hele dagen. Om aftenen blæste det dog noget op, så vi måtte have en trøje på.


Så var den 2. uge gået.
Vil du læse mere, så klik på 3. uge ude i venstre margen. Eller klik her.

Til Lysholms hjemmeside.

Til forsiden.