New Zealand
1. uge

 

For længe siden besluttede vi, at vi ville holde ferie i Australien, når vi engang blev pensionister.

Nu er vi gået ned i arbejdstid, så nu har vi den fornødne tid, og nu skal det altså være. Troede vi. Flere velmenende venner foreslog, at vi rejste til New Zealand i stedet for, for det skulle være en større oplevelse.
Det har vi så valgt, og for 10 måneder siden blev billetterne bestilt.

Og nu er vi altså af sted.
Vi har ført dagbog løbende og lagt den på nettet, så familie derhjemme kan følge vores rejse - hvis de gider.

Og her er den så. Nu tilsat billeder fra turen.

Torsdag den 6.jan 2011
kl. 1030 fløj vi fra Billund med Lufthansa til Frankfurt, hvor vi efter en times tid fløj videre med Cathay Pacific Airlines Jumbojet til Hongkong. Knap 12 timers flyvning var til at holde ud, men en ventetid i lufthavnen i Hongkong på 8 timer havde nærmest slået os ud på forhånd. Med det gik. Det er en flot lufthavn i Hongkong, og der er masser af plads. Gode stole, så vi kunne få os en tiltrængt lur og masser af plads til at få rørt benene på.

Fredag den 7. januar 2011:
Der er endnu lige knap 10.000 km. endnu, og vi er kun halvvejs. Lige nu er det 1 døgn siden vi forlod Billund. Tidsforskellen gør også, at vi allerede har fløjet 5 timer ind og inden Auckland har vi fløjet 12 timer ind. D.v.s., at de er 12 timer foran vores tid i Danmark. Vi skal efter planen lande ved 8-tiden om morgenen NZ-tid

Lørdag den 08-01-11.

Aucland ligger jo umådeligt smukt med vige og fjorde lige uden for døren. Her på billedet ser man indflyvningen til Auckland lufthavnen på nordøen.

Og vi landede til tiden. Nøjagtigt 2 døgn efter at vi forlod Pjedsted. Herfra skal så fraregnes tidsforskellen på 12 timer, så rejsetiden blev på 36 timer. Men nu er vi her altså.
20-22 grader og fuld solskin fra morgenstunden.

Udenfor lufthavnen ventede en shuttlebus, som vores biludlejer havde betalt. Vi blev kørt direkte til Spaceships firmaet, halvvejs inde mod Auckland.
Vi skal nemlig holde ferie i et Spaceship.
Her fik vi bilen udleveret sammen med en grundig instruktion i brugen af den. Det er en ombygget Toyota Previa med automatgear. I bilen er der kogeapparat, køle/fryseskab, vanddunk med pumpe, alt køkkenudstyr og 2 sovepladser indendørs. Udendørs kan vi hurtigt hænge en markise op, så vi har skygge (eller læ for evt. regn).

Vil du gerne se, hvad et Spaceship er, og hvordan den er indrettet, så klik her.

Nu skal vi så til at lære at køre i venstre side af vejen.
Her er gode veje, og det er jo lørdag, så der var ikke ret meget trafik og vejene er gode.

Her ved A ligger Waihi Beach, hvorfra de næste billeder stammer.

Vi kørte 150 km. til Coromandel-halvøen ude østpå ved havet.
Hjemmefra havde vi valgt Waihi Beach, nok nærmest fordi det var det, der var tættets på lufthavnen.

Coromandelhalvøen er et rigtigt feriested, og da lokalbefolkningen stadig har industriferie, er der mange mennesker. Men vi fik plads på en dejlig lille campingplads, hvor der er alting, og som ligger lige ned til en 5 km. lang strand med hvid sand.

Du kan læse mere om Coromandelhalvøen her.

Turen dertil var også en oplevelse. NZ er et fantastisk smukt land. Her er mange bakker, og overalt er der grønt og frodigt. Køer og kalve går rundt i flokke på flere hundrede i kæmpeindhegninger.
Den ene flotte udsigt afløste den anden på turen til havet. Vi holdt ind i en by og provianterede i et stort supermarked. Priser nogenlunde som derhjemme. Her fandt vi for første gang ud af, hvor flinke New Zealænderne er. Straks de hørte vi talte et andet sprog, så kom de hen og ville snakke og hjælpe. Og sådan har vi oplevet det siden. Det er rigtigt dejligt.

 

 

Her har vi parkeret vores lejede Spaceship på den første campingplads.

Den første nabo på campingpladsen bød da også på vin og øl inden aftensmaden, og så fik vi en sludder om løst og fast.

Vi brugte nu ikke bilens køkken til at lave mad i denne aften. For der var et flot og godt køkken til campingpladsen og gratis grill i gården.
Senere fandt vi ud af, at det var der på alle de campingpladser vi valgte. Vi valgte campingkæden "Top 10 Holiday Parks", som havde pladser på alle de steder vi besluttede at overnatte.

Vi tørnede ind kort efter kl. 20, for vi var godt trætte. Og vi sov fast og godt indtil kl. 9 næste morgen.

Dages vejr: sol fra en høj himmel uden skyer fra midt på formiddagen. 26-28 grader.

Søndag 09-01-11.
I løbet af morgenen forsvandt skyerne, og vi havde en hel dag med fuld solskin. Og solen står næsten lodret på himlen, og selv om vi synes vi smurte os godt ind i solcreme, blev Poul forbrændt i ansigtet og i hovedbunden. Så vi må passe bedre på.

Vi gik nu ikke i vandet på den dejlige strand. Vandet var ikke særligt varmt, men det er jo også det store Stillehav med Sydamerika på den anden side.
Så fik slappet af hele dagen og fik rejsefeberen ud af kroppen og kikkede os lidt omkring.

Blå og hvide vifteblomster som ligner løgplanter, blev brugt alle steder som bedplanter og afgrænsninger.

Røde liljeblomster, som formentlig er vilde planter, så man rigtig mange steder.

Om aftenen brugte vi Skype til at ringe til familien derhjemme og høre nyt om farmors helbred. Skide smart, at man kan tale i telefon via computeren til kun 1.48 kr. i min. Til den anden side af jorden.

Dagens vejr: sol hele dagen med spredte skyer. Dejligt varmt.

Mandag 10-01-11.
10 min. tager det at pakke bilen sammen til den næste køretur. Vi besluttede at køre lidt længere nodpå på halvøen for at se noget specielt.
150 km. nordpå ad flotte veje og fantastiske udsigter. Vi fulgte kysten og kom gennem små feriebyer undervejs. Halvvejs holdt vi en pause og kørte lidt ind i landet.

Det var lige syd for byen Whangamata og vi holdt på en rasteplads og gik så 5 km. ind i skoven, som for øvrigt lignede en rigtig regnskov.
 

 

 

Efter 50 min.s vandring kom vi ind til Wentworth Waterfall, som vel var 30-40 m. højt. Men det var flot og det var en dejlig gå-tur i skoven.

 

 
Her står Ella ved toppen af vandfaldet og kikker ud over den smukke natur.
 
Og her ser vi ned ad vandfaldet til et par, der bader i poolen, hvor vandet falder ned.
Uha- det var koldt.
 

Vi provianterede i badebyen Tairua, som ligge smukt ved en fjord, som går ind i landet.

Ved 15-tiden nåede vi frem til bestemmelsesstedet, Hot Water Beach.
 

Her er vi så nu på en dejlig campingplads ganske kort fra havet og det specielle varme vand i undergrunden.
Poul blev nødt til at købe en hat, for solen brændte så hårdt i hovedbunden, at den blev meget øm.

Vi skrev hjem til børnebørnene om det og fortalte, at det var et problem, for vi var jo på den anden side af jordkuglen, og derfor gik med hovedet nedad. Så hatten faldt af hele tiden.
 

 

  Når her er ebbe bliver et lille stykke strand tørlagt, og lokalbefolkningen bemærkede førhen, at de vildlevende fugle, nationalfuglen Kiwi, kom hertil ved den tid. De gravede et hul i sandet og hullet blev fyldt med termisk varmt vand fra undergrunden.

 

 

 

Det prøvede vi så også. Her er lavvande kl. 18, så vi lejede en spade og gav os til at grave imellem de 100vis af mennesker der var samlet med samme formål. Og området er egentlig kun på måske 100 kvardratmeter. Måske finder vi også guld, for det er der mange der har gjort her på halvøen for 100 år siden.

 

 

Vi fandt ud af, at der var 2 steder, hvor der boblede 64 grader varmt vand op af undergrunden. Det stammer fra en underjordisk lomme 2 km. nede, hvor der er vulkansk aktivitet. En vandlomme dernede har 170 grader varmt vand, og det er det, der siver op til overfladen.

 

 

 


Vi fik gravet lidt og fik da også et varmt bad, men det mest sjove, var nu de mange mennesker, der gravede så tæt på hinanden, at dæmningerne mellem hvert hul hele tiden brød sammen.
 
Det var en speciel oplevelse, og eller kunne man nyde den dejlige strand og det gode vejr.

Senere på aftenen, da det var blevet mørkt, gik vi ad en stil langs skoven og her så vi mange Sct. Hansorm lyse med deres små blåhvide lys.
 

Her til venstre kan man se ormenes blåhvide lys og nedenunder kan man med blitz se ormelarverne hænge ned fra klippeloftet som perler på en snor.

Du kan læse mere om Sct.Hansormen på denne web-side.

I New Zealand kaldes de Glow-Worm og om det er helt samme art, som vi kender her i Norden, ved jeg ikke.

I NZ fortalte de, at det er en flue, og her er den beskevet som en bille.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens vejr: 20 gr. Fra morgenstunden og let overskyet. Skyerne forsvandt næsten efter et par timer og så var der sol og spredte skyer resten af dagen.
 
Tirsdag den 11-01-11:

 I dag kørte vi 15 km nordpå til Hahai.

Det er en ferieby med en dejlig lang hvid sandstrand.
Derfra er der en 40 min. gåtur til nabostranden, hvor kalkstensklipperne har dannet store huler.

Den mest berømte er Cathidral Cove, som lå for enden af stien. Det var en dejlig og flot tur.
 

Her et kik igennem grotten, som er åben på begge sider af klippefremspringet..
 

Her ses grotten fra den ene side.


Vi tilbragte derefter en time på Hahai Beach og kørte tilbage til Hot Water Beach og nød dagens dejlige solskin.

Dagens vejr: solskin med spredte skyer. Ca. 25 grader.

Onsdag 12-01-11:
Vi pakkede sammen efter morgenmaden og fortsatte vores ferie sydpå.

Ned forbi Hamilton og videre til Waitomo Caves. 238 km
 

Landskabet skiftede efterhånden. Markerne synes mindre og der er flere læbælter og tættere mellem husene og gårdene.

Men det er ikke mange byer vi kører igennem. Her er langt imellem dem.

Vi camperede på Top 10 i Waitomo, som ligger lige ved siden af den største af de underjordiske huler, som der er her på stedet. The Glow Worm Cave. Glow Worm = Sct. Hans Orm.


Vi nød den sene eftermiddag og aften på den lækre campingplads og gik tidligt i seng.

Du kan læse mere om Waitomo-grotterne her.

Dagens vejr: Dejligt solskin med op til 25 gr. Kun spredte skyer. Aftenerne hernede er køligere. 15-18 gr. Men med en campinghabit er det OK.

Så var den 1. uge gået.
Vil du læse mere, så klik på 2. uge ude i venstre margen. Eller klik her.

Til Lysholms hjemmeside.

Til forsiden.